Til dig, der overvejer at starte i Hinnerup Rideklubs rideskole

Hinnerup Rideklub tilbyder rideskoleholdundervisning fredage fra kl. 16.00-19.00 og lørdage fra kl. 10.00-13.00. Har du spørgsmål, du ikke finder besvaret nedenfor, er du velommen til at kontakte vores rideskole via mailadresse: hirirideskole@gmail.com

HIRIs elevhold er et tilbud til børn på 6 år eller derover. Holdene er blandede (alder og erfaring), og på op til 6 elever. HIRIs rideskole tilbyder ikke voksenundervisning.

Tilmelding/venteliste
Ønsker du at tilmelde et barn til et hold eller komme på venteliste skal du oprette en profil på hjemmesiden. Profilen skal være i barnets navn. Du opretter en profil ved at gå til "opret profil" i menuen øverst på siden.

Du tilmelder dit barn på et hold ved at gå under menuen "HIRIs HEST/PONY", MEDLEMSSKABER, Her finder du holdene for elevholdsundervisning. Hvis der ikke er plads på det hold du ønsker, bliver dit barn automatisk skrevet på en venteliste - og I får besked, når der er en plads. Vi kan desværre ikke sige noget om ventetider, når man står på ventelisten.

Prøvetime
Når dit barn har fået plads på et hold, betragtes første time som en prøvetime. Herefter kan du give besked til bestyrelsen, hvis ikke du ønsker at fortsætte på holdet, og pengene refunderes.

__________________________________________________________________

Til dig, der er elev i rideskolen

Udstyr
I rideskolen skal du bære sikkerhedsgodkendt hjelm og sikkerhedsvest - disse kan lånes til undervisningen, hvis du ikke selv har. Herudover skal dit fodtøj have en lille hæl, så foden ikke kan skride igennem stigbøjlen og ved al håndtering af ponyerne, skal du bære ridehjelm.

Voksenhjælp
Når du er i rideskole, skal du have en voksen med, som kan hjælpe dig. Din voksne skal forvente at skulle hjælpe dig, fx med opsadling, håndtering af ponyen, trække ponyen til undervisningen, når du selv er nybegynder, samt samle pærer op når ponyen gøder i ridehallen. Ved din voksne ikke noget om heste, lærer han/hun det hen ad vejen med hjælp fra underviserne og de andre voksne.

Facebook
Al kommunikation angående rideskolen foregår på en Facebookgruppe, der hedder Hinnerup Rideklub (Holdundervisning).

Afbud
Afbud gives i facebookgruppen for holdundervisning og skal ske i god tid inden holdstart, og allersenest 1 time før. Informer om dit navn, hvilket hold du går på og hvilken dato, du er forhindret.

Lukkedage
Rideskolen har som udgangspunkt lukket i skolernes ferier, samt når HIRIs faciliteter benyttes til stævner (2-4 per år) og arbejdsdage (2 per år). Når kommende års stævner og arbejdsdage ligger fast (typisk i marts) deles en kalenderoversigt med lukkedage og fællesundervisning i facebook gruppen.

Fællesundervisning
I tilfælde hvor der fx er stævne eller arbejdsdag en lørdag og rideskolen må holde lukket, laver vi som regel fællesundervisning om fredagen. Det betyder at lørdagsholdene møder på fredagsholdet i stedet, efter følgende skema:

Lørdagshold kl. 10-11 <--> fredagshold kl. 16-17
Lørdagshold kl. 11-12 <--> fredagshold kl. 17-18
Lørdagshold kl. 12-13 <--> fredagshold kl. 18-19

Der kan også være fællesundervisning om lørdagen - i så fald møder fredagsholdene om lørdagen, efter samme skema som anført ovenfor.

Der vil til fællesundervisning typisk være 2 undervisere på til de op til 12 fremmødte elever pr hold, og underviserne tilrettelægger undervisningen, som det bedst giver mening. Som eksempel kan underviserne vælge at dele de 12 elever i 2 hold, hvor det ene hold starter med at ride, og det andet modtager teori eller lignende. De 2 hold bytter så halvvejs.

Opsigelse
Ønsker du at opsige dit medlemsskab i rideskolen, skal dette ske ved henvendelse til bestyrelsen. Opsigelsesvarslet er løbende måned + en måned.