HIRI Nyt

Her på siden kan du læse om de seneste nyheder og hvad der ellers foregår på HIRI til dagligt.
 
 
Foråret 2020
Så ramte Corona også Danmark... og HIRI... Det betød en ændring i de vanlige staldaktiviteter i den første periode og færre snakke på staldgangen. Først med et forsamlingsforbud der lød på maks. 10 på matriklen og en sej frivillig bestyrelse, der knoklede for at følge med i myndighedernes mange pressemøder og retningslinjer.

Konceptet 'Afstandskaffe' begyndte så småt at indtræde, da vi måtte være flere på stedet og derved kunne vedligeholde den daglige sludren og tilmed i et skønt forårsvejr.


Da forsamlingsforbuddet blev forhøjet og det hele så småt åbnede op igen, viste frivilligheden sig endnu en gang på HIRI. Vores kære staldtag har brug for vedligeholdelse. Det betyder nyt loft i den ene del af stalden, men for at det kunne ske skulle det gamle jo først ned.



Tak for en sej kamp igennem Corona til vores skønne medlemmer, venner, familier, store som små!
 
Februar 2020
Den 23. februar inviterede Hinnerup Rideklub alle medlemmer til fastelavnshygge i ridehallen. Der blev slået katten af tønden, konkurreret i forskellige aktiviteter og nydt lækre fastelavnboller og varmt kakao i rytterstuen..


Tak til Casper for lån af Gurli, som en af tøndeholderne.



December 2019
Lige inden jul gav Hinnerup Rideklub sig selv en forholdsvis stor julegave. Der kom nemlig en ny bund i vores ridehal fra firmaet Skibby. Til at vedligeholde den har det også været nødvendigt at indkøbe en ny baneplaner som firmaet Riisfort har været meget storsindet at sponsere en pose penge til - Tusind tak for det!



Skulle man have lyst til at investere en pose penge i et projekt, der kan gavne klubben, skal man være mere end velkommen til at tage kontakt til bestyrelsen for at høre nærmere.
 
 
  November 2019
Den 23. November afholdte HIRI det årlige julestævne for medlemmer og rideskoleelever. Julemusikken spillede højt og udklædningen var i top, da 56 starter indtog ridehallen med højt humør.
 
 
Oktober 2019
Store bedrifter for én af klubbens yngre ryttere. Camilla Winther er en af klubbens aktive stævnerryttere og i efterårsferien deltog hun og ponyen Greenacres Titter i Dansk Rideforbunds Nord-Vest Box Cup. Stævnet blev afholdt i sammenhæng med det store internationale World Cup stævne i Boxen i Herning. Her sluttede Camilla og Titter af i flotteste stil og sprang sig til en 4.plads i finalen blandt nogle hurtigere 3'er ponyer.

Camilla Winther og ponyen Titter

Stort tillykke Camilla og Titter!
 
 
29. Juli 2019 - Nye tider til rideskolen om fredagen
Når rideskolen starter op igen efter sommerferien vil der være mindre ændring i fredagens tidsplan. Fra fredag den 16. august starter første hold kl. 16, andet hold starter kl. 17 og sidste hold kl. 18 og slutter derfor først kl. 19.
Lørdagens tidsplan er uændret og kører stadig med hold fra kl. 10, kl. 11 og kl. 12.
 
D. 18. April 2019
Skærtorsdag i påsken havde vi inviteret dressurrytter og underviser Karina Iversen, forbi til at undervise part- og privatryttere. 
Et vellykket kursus for både ryttere på stedet og udefra.
 
 
D. 16. April 2019
Rideskolens dejlige heste blev i påsken stadset op af en masse dygtige piger og fik taget nye billeder til bl.a. hjemmesiden. Tjek dem ud her.
 
D.8. December 2018
Lørdag d.8.december var flere af klubbens medlemmer og deres bedre halvdele troppet op til den årlige julefrokost. Der blevet serveret lækkert mad fra Ladning Mejeri og afholdt pakkeleg til den store guldmedalje.

På billedet ses den store pulje af pakker og Claus aka ponyfar lige inden pakkelegen blev skudt igang.
 
D.24. November 2018
Lørdag d.24.november holdte klubben julestævne for klubbens elever, partryttere og opstaldere. Julestemningen bredte sig over HIRI med flotte udklædninger, julemusik og dejligt mad fra Café HIRI.

På billedet ses englen Julie og hendes søde pony Anemone, som vandt udklædningskonkurrencen for private og partryttere.
Hinnerup Ridecenter | Møllevej 7a, 8382 Hinnerup